Aktiviteter

Børns egen leg prioriteres meget højt i vores institution. Selvom vi har mange forskellige gode rutiner og aktiviteter i det daglige, tror vi på, at relationerne børnene imellem, har den allerstørste vigtighed for deres udvikling og fællesskabs-følelse. Derfor skal der være dag også være plads til, bare at være barn.

Vi benytter os ofte af den skønne natur, vi er omgivet af og børnene kommer ud hver eneste dag, enten i den omgivende natur eller på vores dejlige legeplads.

Vi tager gerne på udflugter, eller på små ture til skov / strand.

I sommerperioden tager vi på stranden så snart vejret indbyder til det og der er altid personale nok i forhold til antallet af børn.

 

Vi holder før-skole mindst tre gange om ugen, oftest mere, med den ældste børne-gruppe. Her laver vi skole-forberedende opgaver med fokus på bogstaver/lyd-alfabetet, farver, rim/remser og tal-lære.

Det kan også være, vi bruger et tema fra virksomheds-planen til at bringe børnene mere i dybden med et bestemt emne, de på denne måde kan fordybe sig i og lære mere om.

Vi prøver på den måde at stimulere børnenes evne til senere indlæring gennem leg.

Børnene får opøvet koncentration, skriveretning, begreber, mængder m.m. som vil give en forberedelse til skolestart.

 

Sang og musik bliver brugt meget i vores børnehave. Dette foregår næsten hver dag i den daglige samling.

 

Kreativitet

For at udvikle børns fantasi, kreativitet og finmotoriske sanser, er der altid mulighed for aktiviteter som fx at klippe, klistre, male, tegne etc.

Vi gør meget ud af, løbende at iagttage det enkelte barns kompetencer fin og grov motorisk igennem disse aktiviteter, og alle børn skal f.eks. lære at klippe med en saks.

 

En veludviklet motorik har betydning for barnets koncentration og sprogindlæring. For at styrke børnenes motoriske udvikling laver vi ugentligt gymnastik/rytmik, og børnene kan her få plads til større motorisk udfoldelse og gøre brug af gymnastikredskaber.

 

Vi bruger også naturen til bevidst at træne børns motorik, fx via klatring i træer, balancegang på sten langs stranden og på træstammer.

Vi har meget udklædningstøj – som inspirerer til rolleleg og teater og bruges flittigt næsten hver dag.

 

Generelt

Nogle aktiviteter er planlagte, eksempelvis emnearbejde og i disse kan børnene være opdelt efter alder. Hovedaktiviteter foregår som regel om formiddagen.

 

Udflugterne er også planlagte, og vi prioriterer at sætte rigelig tid af til vores udflugter, så ingen får en stresset oplevelse. Vi pakker hellere både frugt, mad, drikke og skiftetøj, så vi har det hele med os til dagen.

Kontakt info

Børnehaven ved Havet
Telefon: 61 68 48 23


Åbningstider:
Mandag: 6.45 til 17.00
Tirsdag: 6.45 til 17.00
Onsdag: 6.45 til 17.00
Torsdag: 6.45 til 17.00
Fredag: 6.45 til 16.30
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket





bottom