En typisk dag i børnehaven..

Morgenen skal være rar og hyggelig for børnene. Det er muligt at have sin morgenmad med hjemmefra, og der er gerne en voksen, der sidder med ved bordet, hvor der så kan spises, tegnes, spilles eller bare sludres henover morgenstunden.

Når der begynder at komme flere børn, udvides legen rundt i huset, eller der sættes aktiviteter som fx før-skole, rytmik, værksted eller forberedelser til en evt udflugt igang.

Hvis vi ikke skal ud af huset, holder vi næsten altid samling kl ca 10-10.30.

Her er der navneopråb, der spises medbragt frugt, og så spilles og synges der altid. Børnene lærer fra starten, at der synges meget og ofte i børnehaven, man bliver ovenikøbet modtaget med en navnesang, den dag man starter i børnehaven, så det er en meget fast del af hverdagen, at der er sang og msik på programmet.

Etfer formiddags-samlingen går vi som regel ud på legepladsen, eller en tur på stranden, hvis vejret er til det.

Vi tilstræber at få frisk luft hver eneste dag!

Så er der frokost, ca mellem 12-13, alt efter, om vi lige er igang med noget ekstra spændende!

Børnene sidder ved små borde med en voksen ved hvert bord. Vi gør meget ud af stunden omkring madpakken. Det skal være hyggeligt, man skal kunne tale roligt og rart sammen, alle skal have mulighed for at få ordet, og opleve at blive lyttet til.

Der foregår meget social læring i denne stund hver dag, ligesom vi har mange helt faste rutiner for håndvask, borddækning med rigtigt porcelæn, at der bliver sagt værsågod osv.

Det er en skøn stund for alle hver dag.

Er vejret til det, er vi igen enten på legepladsen eller ved “vores” skov eller strand efter frokost, vi er heldige at have begge dele lige udenfor døren, så der er mulighed for lige at tage en smut-tur uden de store forberedelser!

Vi siger altid pænt goddag og farvel til hinanden, det er rarest på den måde, og så giver det sådan en dejlig begyndelse og afslutning på en dag.

 

 

Kontakt info

Børnehaven ved Havet
Telefon: 61 68 48 23


Åbningstider:
Mandag: 6.45 til 17.00
Tirsdag: 6.45 til 17.00
Onsdag: 6.45 til 17.00
Torsdag: 6.45 til 17.00
Fredag: 6.45 til 16.30
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket





bottom