Bestyrelsen

Børnehaven ved Havet er en privat børnehave. Det betyder, at bestyrelsen består af 5 forældre, deriblandt en formand og næstformand, og 2 forældresuppleanter. Disse er valgt og godkendt af deltagende forældrene på et forældremøde.

Bestyrelsen træffer beslutninger vedrørende børnehavens økonomi og drift i tæt og tillidsfuldt samarbejde med børnehavens leder, der rådgiver bestyrelsen i kraft af sin administrative indsigt.

Det direkte samarbejde mellem bestyrelsen og personalet foregår ved, at begge parter er repræsenteret ved hinandens møder.

Som udgangspunkt afholder vi 4 bestyrelsesmøder om året, dog kan dette antal være svingende alt afhængigt af hvilke opgaver, der er på bestyrelsens dagorden.

Arbejdet i bestyrelsen giver mulighed for nye impulser, inspiration, indsigt og indflydelse.

Bestyrelsen har i samarbejde med ledelsen ansvaret for budget og regnskab, fører tilsyn med børnehavens økonomi, ansættelser og afskedigelser af personale.

Ydermere er det vores bestyrelse som planlægger arbejdsweekender i samarbejde med personalet. Det er praktiske opgaver, som skal vedligeholde vores børnehave.

Ved at alle forældre bakker op om arbejdsweekenderne, hjælper vi vores personale med at få de bedste arbejdsrammer, så de forsat kan skabe de bedste rammer for vores børn.

Bestyrelsen Bestyrelsen Bestyrelsen