Hverdag & traditioner

Vores dage sammen begynder altid i et roligt tempo i en rar og hyggelig atmosfære. Vi tilbyder en lille morgensnack til de børn, der kommer tidligt. Når der begynder at komme flere børn, udvider vi legene rundt i huset og sætter forskellige aktiviteter op.

Vi holder morgensamling kl. 9, hvor alle børn får lov at sige godmorgen til hinanden, og vi synger, danser og leger. Herefter begynder dagen rigtigt. Vi går måske en tur på vores udendørs legeplads, spiller bold, eller lærer om spændende emner. Af og til tager vi på tur rundt i lokalområdet, fx til stranden eller biblioteket, hvor vi nyder at spise frokost og lege sammen.

Hverdag & traditioner Hverdag & traditionerHverdag & traditioner

Vi spiser forkost midt på dagen, og det er vigtigt for os, at vi alle sidder sammen og har tålmodighed med hinanden. Maden nyder vi i ro, mens vi taler sammen og hygger os.

Vi har faste ritualer omkring borddækning, håndvask, måltider, afrydning, oprydning m.m., så vi sikrer forudsigelighed og genkendelige rammer hos børnene.

Eftermiddagene går som regel med leg og eftermiddagsmad. Det kan ske, vi bager boller eller kage, men man vælger selvfølgelig helt selv, hvad man har lyst til at deltage i eller spise. Vi vægter børnenes selvstændighed højt, men også at de har forståelse for hinandens forskelligheder.

Derudover er vi forankret i traditioner som jul, fastelavn, påske osv. Børnene elsker at være med til at pynte op og høre historier, og her får fantasien frit løb.